På Studenterhuset :
 

I Husets dagligstue findes et håndbibliotek.
Danske, franske og engelske aviser og tidsskrifter ligger til rådighed for beboerne.


Der er TV og DVD afspiller i dagligstuen, som også er rammen om koncerter, foredrag m.m.


I kælderen er der indrettet et fælleskøkken i hvilket residenterne kan tilberede deres måltider. På hver af de 5 etager findes desuden et mindre tekøkken og et fælles køleskab. Madlavning på værelserne er ikke tilladt.

For de musikstuderende er der et musikrum med flygel. Fordeling af øvetimer organiseres af de tilstedeværende musikstuderende.

Der er i kælderen af Studenterhuset et møntvaskeri.

En vask koster 3 euro. Vaskepulver indkøbes særskilt.

Der er ligeledes en fotokopimaskine, hvortil man kan købe kort.


Studenterhuset råder over et komputerrum med 2 PCere med internetadgang og mulighed for print.. Papir til printeren skal residenterne selv medbringe.


Der er adgang til internettet fra alle værelser via Citéens fiberopkobling. Du kan få dine adgangskoder på kontoret ved ankomsten. Du medbringer selv netværkskabel. Der er trådløst internet i stuen.

Værelserne er udstyret med telefon med eget nummer, der kan ringes direkte til værelserne.. Der kan ringes internt i huset, men ellers kan der kun foretages nødopkald fra værelset.

 

Eksempel på værelse med bad 180 ° panorama

Halvdelen af værelserne er udstyret med bad og toilet. For de øvrige værelser er der 2 fælles brusere og toiletter på hver etage. På 5. etage findes 4 atelierer - 2 med og 2 uden bad og toilet - samt et dobbeltværelse med bad og toilet. Alle værelserne er møblerede og for de værelsers vedkommende, som ikke har eget bad og toilet, er der håndvask i et lille tilstødende rum. Tæpper, puder og linned (lagner, pudebetræk) forefindes i Studenterhuset, residenterne medbringer selv håndklæder. Dyner og dynebetræk findes ikke på stedet. Gæster anmeldes forud til sekretariatet.

I Cité Universitaire
clickher