Det danske Studenterhus i Paris (La Fondation Danoise) er et kollegium, der indgår i den internationale studenterby (La Cité Internationale Universitaire de Paris, også kaldt C.I.U.P) som omfatter omkring 40 kollegier med tilhørende fælles servicebygninger og en befolkning på mere end fem tusinde studerende, repræsenterende mere end 140 forskellige nationer. C.I.U.P. er et stort parklignende område, et åndehul i storbyen.
Det er den internationale studenterbys formål at give gunstige boligforhold og andre materielle fordele for studerende, der i kraft af deres uddannelsesbehov og deres menneskelige kvaliteter finder optagelse i Citéen. Studenterbyen er rammen om kontakter mellem studerende af alle nationaliteter, politiske meningsretninger eller religiøse tilhørsforhold med henblik på den mellemfolkelige forståelses fremme.
Dessau
Benny DESSAU
Det danske hus er et af de først opførte i den internationale studenterby, der blev oprettet i slutningen af 1920'erne.
Det danske Studenterhus ejes af Paris' Universitet.
Huset blev i sin tid givet Paris' Universitet som gave af den danske komité, der med Tuborgs Bryggeriers daværende leder Benny Dessau og daværende kulturattaché i Paris Helge Wamberg som drivende kræfter havde fremskaffet de fornødne midler gennem en privat indsamling.
Den danske stat ydede et tilsvarende bidrag som det fra privat side indkomne. Huset opførtes af professor Kaj Gottlob.
Wamberg
Helge WAMBERG
Honorat
André HONNORAT skaber af Cité Internationale Universitaire de Paris