Hvordan kommer jeg til CIUP fra lufthavnen ?
Fra Roissy Charles de Gaulle
Citéen ligger i Paris’ 14. arrondissement. Den nærmeste station, Cité Universitaire, betjenes af RER-linje B, der hurtigt bringer dig både til lufthavnen Roissy Charles de Gaulle og til centrale dele af Paris som Saint-Michel og Châtelet-Les Halles. Cité Universitaire er desuden en station på sporvognslinje T3.
Fra Orly
Ankommer du til Orly Lufthavn, kan du tage metrolinje 14 hele vejen fra lufthavnen til Maison Blanche, hvorfra du kan gå til Porte d’Italie. Herfra kan du sporvognslinjen T3a til stoppestede Stade Charléty.
Fra Beauvais
Ankommer du til Beauvais Lufthavn, skal du først tage Aerobus Paris-Beauvais, hvorfra du kan stå af enten ved La Villette. Derfra kan du tage metrolinje 7 til Porte d’Italie og skifte til sporvognslinje T3a, hvor du kan stå af ved Stade Charléty. Bemærk, at busturen i sig selv tager omkring halvanden time.
Hvordan finder jeg Fondation Danoise ?
Fra RER B startionen Cité Universitaire
Ankommer du med RER B til Cité Universitaire, krydser du blot boulevard Jourdan og går ind i Cité Universitaire-parken, hvor du drejer ned ad alléen til venstre. Fondation Danoise ligger for enden af alléen, ved en lille rundkørsel, som nabo til det japanske, schweiziske og svenske hus.
Fra sporvognsstationen Stade Charléty
Ankommer du med sporgvognslinje T3a, stå af ved Stade Charléty og følg boulevard Jourdan til porten ved nr. 7 for at komme ind i Citéen. Drej ned ad 2. vej til venstre – Fondation Danoise ligger for enden af alléen, ved en lille rundkørsel, som nabo til det japanske, schweiziske og svenske hus
Med taxa
Bed chaufføren køre ind ved porten 27 boulevard Jourdan. Vagten kan anvise, hvor i parken chaufføren finder huset.
I privat bil
Send i forvejen en mail til papiau@fondationdanoise.org med oplysninger om bilmærke og nummerplade. Bomvagten kontrollerer, at der er udstedt en indkørselstilladelse, og kan herefter anvise, hvor i parken du finder huset. Når bagagen er læsset af, skal bilen parkeres uden for Citéen. Der findes et parkeringshus under Stade Charléty – se https://www.saemes.fr/fr/parking/parking-charlety-coubertin.
Er der parkeringsmuligheder ved Studenterhuset ?
Residenter og deres gæster kan ikke parkere på området, men det er tilladt at køre ind ved 27 boulevard Jourdan for at læsse bagage af. Send i forvejen en mail til papiau@fondationdanoise.org med oplysninger om bilmærke og nummerplade til brug for indkørselstilladelse.
Hvornår er der åbent på kontoret ?
Kontoret er åbent mandag til fredag fra kl. 10 til 17.
Mit fly lander sent – kan jeg stadig komme ind i huset ?
Det er mest praktisk at ankomme inden for kontorets åbningstider. Er dette ikke muligt, bedes du give besked i forvejen, så vi kan finde en løsning vedrørende nøgleudlevering.
Hvornår får jeg svar?
Alle ansøgninger til efterårssemestret behandles først efter ansøgningsfristens udløb d. 1/6. Du modtager svar pr. e-mail efter komitéens udvælgelsesmøde, hvilket typisk finder sted omkring d. 1/7.
Kan jeg eftersende bilag ?
Ja, hvis du ikke har modtaget alle nødvendige dokumenter ved ansøgningsfristen, kan bilag tilføjes din profil efterfølgende.
Har I modtaget mit depositum ?
Du modtager en kvittering pr. e-mail, når dit depositum er registreret i vores system. Der kan gå et par uger fra overførselstidspunktet, til registreringen er gennemført.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ankommer senere end forventet ?
Du bedes underrette administrationen via e-mail.
Kan man selv vælge, hvilket hus man udveksles til ?
Vi forsøger så vidt muligt at imødekomme residenternes ønsker vedrørende specifikke huse i udvekslingsprogrammet.
Hvad skal jeg medbringe ?
Værelserne i Fondation Danoise og de øvrige huse i Citéen er møblerede, og sengetøj udleveres ved ankomst. Håndklæder findes også på værelserne, men ønsker du at sove med en dansk fjerdyne, skal du selv medbringe denne. I Fondation Danoise er det fælles køkken fuldt udstyret, men køkkenudstyret kan variere fra hus til hus. I tilfælde af udveksling anbefales det derfor at forhøre sig direkte om forholdene i det pågældende hus.
Kan jeg fravælge udveksling ?
Udveksling mellem husene er et af Citéens grundlæggende principper og kan derfor ikke fravælges. Vores erfaring er, at residenter, der bliver udvekslet, vender hjem med en stor oplevelse rigere.
Hvornår søger man om sommerophold ?
Udfyld skemaet for korte ophold under optagelse her på siden i god tid inden opholdet – dog tidligst fra d. 1. marts. Du vil modtage svar hurtigst muligt, og ved optagelse vil du derefter blive bedt om at bekræfte din reservation ved at indbetale et depositum på 80 euro. Beløbet refunderes ikke ved efterfølgende afbud.
Hvorfor er prisen højere om sommeren ?
Vi bestræber os på at holde priserne så lave som muligt i løbet af universitetsåret. De forhøjede sommerpriser er med til at gøre dette muligt.
Kan man komme på kort ophold hele året rundt ?
Ja, skal du besøge en af residenterne, eller har du et ærinde i Paris i et par dage, så kan du forhøre dig om et af vores gæsteværelser er ledige. I sjældne tilfælde kan de almindelige værelser også være ledige til udlejning på månedsbasis. Hvis du vil ansøge om et kort ophold, skal du benytte formularen for ansøgning om korte ophold under optagelse, hvorefter du vil modtage svar hurtigst muligt.
Er det en god idé at medbringe egen cykel ?
Huset råder over en aflåst udendørs cykelparkering, hvor du kan opbevare din cykel. Alternativt findes der velfungerende bycykler i Paris – såsom Vélib – som kan spare dig besværet med at få din egen cykel transporteret hertil. Et andet alternativ er cykelabonnementstjenester som Swapfiets, der tilbyder cykler på abonnementsbasis i Paris.
Er der WIFI i hele huset ?
Ja, wifikoder udleveres ved ankomst eller via den specielle resident app ”Portail residents”.
Er der bad på værelset ?
Ja, alle standardværelser har eget bad og toilet. De 3 gæsteværelser deles om et badeværelse beliggende på 3. sal.
Er der mulighed for at printe og kopiere ?
Ja, i underetagen findes en printer, der kan betjenes med USB eller WIFI.
Skal man medbringe sin egen dyne ?
Nej, ikke nødvendigvis. Værelserne er udstyret med dyne, pude og betræk, men hvis man ikke kan sove uden sin danske dundyne, skal den medbringes.
Er fælleskøkkenet udstyret ?
Ja, der findes stort set alt, hvad man skal bruge af almindeligt køkkenudstyr i fælleskøkkenet.
Er der vaskeri på huset ?
Ja, der er vaskemaskine og tørretumbler, som fungerer med møntindkast. En vask koster 3 euro. Man køber selv vaskemiddel. Der findes derudover tørrestativer på etagerne og en udendørs tørresnor.
Er der rengøring i fællesarealerne ?
Ja, der bliver gjort rent i fælleskøkkenet alle hverdage. Residenterne sørger selv for, at køkkenet er opryddet hver dag, så rengøringspersonalet kan komme til. I weekenderne står residenterne selv for at holde fælleskøkkenet rent. Husets øvrige fællesarealer bliver også løbende gjort rent af rengøringspersonalet, men residenterne er også selv ansvarlige for at holde huset pænt og rent.
Hvornår kan jeg få skiftet mit sengetøj ?
Rent sengetøj udleveres hver 14. dag om tirsdagen. Du afleverer selv dit snavsede sengetøj i vasketøjsposen mærket med dit værelsesnummer i vaskerirummet i underetagen om morgenen, hvorefter du senere på dagen kan hente posen med rent sengetøj samme sted.
Hvornår skal jeg betale min husleje ?
Huslejen betales forud hver måned inden den 10. i måneden.
Hvordan kan jeg betale min husleje ?
Man kan enten betale med kreditkort på kontoret eller oprette en bankoverførsel.
Kan jeg medbringe egne møbler ?
Nej, men du er velkommen til at medbringe mindre genstande, der kan gøre værelset mere personligt.
Hvordan er værelserne indrettet ?
Der er en entré med skabe og knagerække. Fra værelset er der adgang til badekabine med brus, toilet og håndvask. Værelset er møbleret med skrivebord og stol, lænestol, sofabord, sengebord, sovesofa (der kan trækkes ud, så det bliver en dobbeltseng), standerlampe, sofabordslampe og skrivebordslampe.
Er huset handicapvenligt ?
Ja, huset har elevator til fællesområder, og det råder over 3 værelser specielt indrettet til handicappede.
Er der elevator ?
Ja, husets elevator betjener alle etager til og med 3. sal.
Kan man selv vælge, hvilket hus man udveksles til ?
Vi tilstræber så vidt muligt at imødekomme residenternes ønsker vedrørende specifikke huse i udvekslingsprogrammet.
Er prisen den samme i hele Citéen ?
Nej, priserne varierer fra hus til hus. Når du har modtaget meddelelse om udveksling, kan du kontakte det pågældende hus direkte for at få oplyst priser, husregler og lignende. Når du er ankommet til Paris, kan du kigge forbi det danske Studenterhus’ kontor for at få refunderet det depositum, du tidligere har indbetalt som bekræftelse på din optagelse – beløbet kan herefter indbetales på ny i det hus, du udveksles til.
Kan jeg bruge Studenterhusets faciliteter, når jeg er udvekslet ?
Ja, du er altid velkommen i huset. Samtidig opfordres du til at udforske dit nye hus og se opholdet som en unik mulighed for at opleve en anden kultur på tæt hold.
Er jeg stadig en del af det sociale fællesskab, når jeg er udvekslet?
Ja, du er fortsat en del af husets sociale fællesskab og er altid velkommen til alle officielle arrangementer. Ved ankomst kan du derudover blive medlem af husets WhatsApp-gruppe, hvor du kan holde dig opdateret på de arrangementer, som residenterne selv står for at arrangere såsom fester og fællesmiddage. Samtidig opfordres du til at engagere dig i det sociale liv i dit udvekslingshus, så du får mulighed for at opleve fællesskabet der på tæt hold.
Er det et problem, at jeg ikke er perfekt til fransk ?
Nej. Stort set alle residenter i Citéen taler udmærket engelsk, så du kan sagtens kommunikere – men fransk er naturligvis det vigtigste sprog i hverdagen. Et udvekslingsophold vil typisk kun styrke dine franskkundskaber.
Vi har udvekslingssaftaler med følgende huse :
Collège d’Espagne, Fondation Biermans-Lapôtre, Fondation Hellénique, Fondation Suisse, Maison de la Tunisie, Maison de la Norvège, Maison des étudiants suédois, Maison du Canada, Maison du Brésil, Maison du Japon, Maison du Mexique, Maison internationale AgroParis Tech, Maison Heinrich Heine, Maison de l’Egypte
Kan jeg modtage besøg under opholdet ?
Ja, du kan have overnattende gæster enten på dit eget værelse eller på et af gæsteværelserne. På eget værelse koster en gæst 13 euro pr. nat, og gæsteværelset, der kan huse to gæster, kan lejes til 40 euro pr. nat. Besøg meldes altid forud til kontoret, og rengøringspersonalet kan hjælpe med en ekstra dyne, pude og sengetøj.
Hvor lang er opsigelsesfristen ?
Som udgangspunkt forventes det, at du bliver boende frem til udgangen af din optagelsesperiode. Skulle en uventet situation opstå, gælder en opsigelsesfrist på én måned, altid med virkning fra den 1. i en måned. Der betales altid for en hel måned, selv hvis afrejsen sker midt i måneden.
Hvornår får jeg depositum og nøglekaution tilbage ?
Begge beløb refunderes ved afrejse, medmindre der er forvoldt skade på huset eller dets inventar.
Kan jeg få eftersendt min post?
Ja, hvis du efterlader frankerede kuverter hos kontoret til formålet.
Kan jeg beholde mit værelse hen over sommeren ?
Ja, i visse tilfælde. Kontakt kontoret for at høre nærmere om mulighederne.
Hvilke mobiludbydere anbefales?
Flere udbydere tilbyder attraktive abonnementer uden bindingsperiode. Vi anbefaler at se nærmere på eksempelvis Free, B and You eller SFR. Til kortere ophold er et eSIM en praktisk løsning – udbydere som Lebara og Airalo er populære valg blandt kortidsresidenter.
Kan jeg opnå fransk boligstøtte?
Ja, det er i princippet muligt at søge om boligstøtte gennem CAF (Caisse d’Allocations Familiales), men ansøgningsprocessen kan være lang og krævende. Du kan læse mere om de specifikke krav på CAF’s hjemmeside. Citéen åbner desuden et servicekontor i efteråret, hvor man kan få hjælp til ansøgningen. Huset kan henvise til en autoriseret oversætter, hvis der er behov for oversættelse af dokumenter.
Er det gratis at gå til læge?
Nej, en almindelig konsultation hos en praktiserende læge koster typisk 25 euro. Vi anbefaler, at man tegner en rejse- eller sygeforsikring, der dækker udgifter til lægebehandling under opholdet.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er vidne til eller bliver udsat for en krænkelse ?
Citéens administration, samtlige huses direktører og en repræsentativ gruppe af residenter har i fællesskab udarbejdet de retningslinjer, der følges i tilfælde af seksuelle eller andre krænkelser under opholdet i CIUP.
Du kan læse retningslinjerne her : PROTOKOL
Citéens residenter har derudover udarbejdet en video præsentation, som du kan se her : Together against sexual and gender-based violence
Studenterhusets ledelse er til enhver tid til residenternes dispostion med hjælp, råd og vejledning.
Du kan kontakte:
Direktør Catherine Lefebvre
lefebvre@fondationdanoise.org / +33 1 40 78 12 52
Vice-direktør Marianne Bak Papiau
papiau@fondationdanoise.org / +33 1 40 78 12 50
Projektleder Jacques Heilmann / +33 1 40 78 12 00