I 2025 blev Studenterhuset beriget med et smukt Steinwayflygel, hvilket blev muliggjort takket være generøs støtte fra Augustinus Fonden og Fonden for Det danske Studenterhus og ikke mindst direktør Catherine Lefebvres entousiasme og utrættelige indsats.
Det er et enestående instrument, udvalgt med en helt særlig omhu, som passer perfekt til salonens fine akustik. Anskaffelsen markerer en vigtig milepæl for det kulturelle liv i Huset. Et så fint instrument vil tiltrække de dygtigste pianister og publikum vil få lejlighed til at opleve koncerter af højeste kvalitet i salonens fine, nyrenoverede rammer. Der skal lyde en stor tak til Augustinus fonden for den værdifulde støtte, der bidrager til at lade musikken og den interkulturelle udveksling i Huset udfolde sig.









