Nyheder

restauration peintures murales fondation danoise 1

Restaurering af Kræsten Iversens vægmalerier

Takket være generøse donationer fra Gangstedfonden, Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet blev de store vægmalerier i salonen skabt af kunstmaler Kræsten Iversen, gennemgående restaureret i løbet af 2024. Den franske konservator Serge Tiers gjorde et fantastisk arbejde.

Værkerne, som blev udført i 50’erne, viser de fire årstider og hylder den danske natur og dens smukke landskaber. Hvert maleri er ledsaget af et vers af Piet Hein, som fremkalder og forstærker motivernes poetiske dimension.

Da Huset blev indviet i 1932, havde arkitekt Kaj Gottlob allerede forestillet sig rummet udsmykket med store malerier. Kræsten Iversens værker konkretiserede dog først hans vision flere årtier efter og bidrager med et stærkt kunstnerisk udtryk som medvirker til at markere Husets forankring i den danske kultur.

Man kan forestille sig, at malerierne på det tidspunkt hvor Paris var længere væk fra Danmark end nu, skulle minde de studerende og Husets gæster om det trygge og hjemlige. Idag udgør udsmykningen en vigtig del af Husets kulturarv og den netop udførte komplette restaurering sikrer, at også fremtidige generationer kan nyde godt af Husets kunstneristiske, historiske og kulturelle rigdom.